 | ||||||
 | ||||||
En grum og morsom fortælling om Gudernes sidste dage og de begivenheder, der førte op til verdens ende: Ragnarok. Det interessante ved de gamle guder er, at de er så menneskelige. Ja, de er næsten mere menneskelige end menneskene selv. De er forfængelige, impulsive, fordomsfulde, kærlighedsfulde og komiske. Sådan nogle guder kan man fortælle historier med. Historier, der kan gøre os klogere på os selv. Hvis vi antager, at det er menneskene, der har skabt de gamle nordiske guder, så kunne vi forestille os, at nogle gode fortællere har fortalt disse her historier for at sige til deres medmennesker: ”Lad nu være med at opføre jer ligeså dumt som guderne, for så ender det galt. Så styrer I lige mod Ragnarok!” Det der har inpireret mig til at gå igang med Ragnarok er en fortælling om gudinden Gefion. Og så Villy Sørensens tanker om, at Odin, der ser alt både i fortid og fremtid, må have vidst, hvem der lagde pilen på Høders bue. Pilen, der dræbte Balder. Jeg har samlet de historier, der leder op til gudernes og jætternes sidste kamp. Kampen der førte til verdens ende. Og Erik Moseholm har gjort ord og handling stærkere og mere levende med sin musik. For ord og toner væver sig sammen i den store fortælling om menneskenes drift mod undergangen: Ragnarok!. |  |  | ||||
 | ||||||
 | ||||||
 | ||||||
 | ||||||
 | ||||||
 | ||||||
 | ||||||
 | ||||||
 | ||||||
 | ||||||
Varighed: Scene: Pris: | ||||||
 | ||||||
 | | | | | | |
